Mottaker: | SUSANNA IBSEN |
Datering: | 3. oktober 1884 |
Sted: | GOSSENSASS |
Tekstvarianter | Innstillinger for teksten | Nedlastinger | ||||||||||||
|
| xml, pdf, epub, kindle | ||||||||||||
Om verket | ||||||||||||||
Les mer om brevene |
Faksimile |
Kære Suzannah!
Uagtet jeg er i tvil om, hvorvidt disse linjer vil nå eder deroppe, sender jeg dem dog afsted.
Dit brev af 20. sept. har jeg modtaget og ligeledes Sigurds studie, med hvilken jeg ønsker ham til lykke og hvoraf jeg glæder mig til at få læse fortsættelsen.
Vi har her det dejligste vejr, man kan tænke sig og her er endnu over 40 fremmede. Braunwarts er her og fejrer idag sit sølvbryllup.
Konsulen har meldt mig fra Rom at
hans frue den 25. sept. har fåt
en datter og at alt står vel til. Nogen kolera findes for tiden ikke der.
Efter sikkert forlydende skal generalkonsul
Clausson med familje være forsvunden fra Neapel, uden at man ved, hvor de har taget vejen. Vicekonsul Forsberg er konstitueret i hans sted.
Gamle Ravnen går og ængster sig
for vinteren; jeg trøster ham så godt jeg kan med at koleraen øjensynlig er i aftagende i Italien.
Faksimile |
Frøken R. er upasselig i denne tid;
frøken S. går og snakker til alle mennesker om et rekommanderet brev til «Soffi», hvilket er ankommet til Rom og som konsulen ikke kan få udleveret. De prater meget med den engelske dame, som brak benet i sommer; denne har levet to år i Sverige og taler svensk. De er henrykte over hvor billigt de nu lever her; de har værelse og fuld pension for 2 gulden om dagen.
Jeg befinder mig fremdeles vel. Fra nu af sender jeg eder ikke flere breve, hvis der ikke er noget særligt at skrive om. Kan du, så tag en smuk liden ting, f. ex. en sølje, med til
frøken Gröbner; hun er så udmærket opmærksom imod mig.
Hils Sigurd mange gange fra mig, og dig selv ligeså.
Eders hengivne
Henrik Ibsen.